Live-streaminger giver gymnasieelever forsmag på universitetslivet

Siden oktober har Odense stx og hf været aktuel med en række live-streaminger af  de ‘Offentlige foredrag i naturvidenskab’ fra Århus Universitet. Her kan gymnasieelever – og alle andre interesserede – få en forsmag på universitetlivet og den banebrydende forskning, der aktuelt finder sted. 

Hjernens funktion, hvalernes skjulte liv, vores cellers saltbalance og øl-brygning. Dette er blot et lille udpluk af de mange emner, som de ’Offentlige foredrag i naturvidenskab’ fra Århus Universitet giver indblik i.

Odense stx og hf har stablet en rotationsordning på benene, hvor OS-skolerne skiftes til at live-streame de spændende foredrag:

Det er en helt unik mulighed for at høre nogle af de skarpeste forskere inden for natur- og sundhedsvidenskabelige emner forklare om deres forskning. Ved at vise foredragene her i Odense håber vi på at give vores elever, og også alle andre interesserede, indblik i, hvad videnskaben kan føre til,” fortæller Jesper Terp, som er lærer på Odense Katedralskole og tovholder for Odense stx og hfs live-streaminger.

Relevans for undervisningen og fremtiden
Mads Kleis (nr. 1 fra højre) og Carl Andersen (nr. 2 fra højre) går i 2. Z på Odense Katedralskole, hvor de har valgt biotech-linjen. Begge deltog de i den første af Odense stx og hfs live-streaminger, som handlede om hjernen. I pausen havde de, mens de indtog et stykke kage sammen med deres klassekammerater, lige tid til at sige et par ord om foredraget:

elever-til-live-streamingDet er jo et virkelig komplekst emne, men også vildt spændende at høre om. Hjernen er jo alt og grundlaget for vores eksistens. Og så bygger foredraget fint videre på vores undervisning, hvor vi lige har haft om nerverne,” fortæller Mads Klejs.

Jeg synes også, det er spændende at høre om. Især fordi, at det ligger tæt op ad det, jeg gerne vil studere efter gymnasiet,” fortæller Carl Andersen, som planlægger at søge ind på uddannelsen ’Bioentreprenørskab’. Afsluttende filosoferer han:

Og så er det da totalt meta, at fordragsholderen bruger sin egen hjerne, når han forsker, og når han fortæller os om hjernen. På den måde er det jo faktisk hjernen, der undersøger og fortæller om sig selv.”

Flere foredrag følger
Odense stx og hf fortsætter med at live-streame de naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet. Det er gratis at deltage, og dørene er åbne for alle. I resten af 2016 kan du blive klogere på følgende emner:

Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv: D. 1/11, Tornbjerg Universitet – Læs mere og tilmeld dig

Vores cellers saltbalance: D. 8/11, Odense Katedralskole – Læs mere og tilmeld dig

Biodiversitet – Hvad nu?: D. 15/11, placering stadig ukendt – detaljer følger

Har du spørgsmål til OS live-streamingerne?

Skriv til tovholder og gymnasielærer, Jesper Terp:  

Læs mere på Odense stx og hfs facebook-side