Kæmpe fremmøde til litteraturcafé på Mulernes Legatskole

Torsdag d. 1. december slog Mulernes Legatskole dørene op til Litteraturcafé. Salen var fyldt til randen med litteraturglade gæster, da danmarksmesteren i Poetry Slam, Emil Nygaard, og forfatterinden Lone Aburas gik på scenen.
 

thumb_img_3815_1024Mulernes Legatskole, som er del af gymnasiesamarbejdet ’Odense stx og hf’, indbød i går aftes til litteraturcafé. Omkring 400 gæster mødt op, hvoraf størstedelen talte gymnasieelever.


Poetry Slam og forfatteroplæg
Aftenen blev skudt i gang med et musikalsk indslag og tekstoplæsning ved en af gymnasieeleverne.

Derefter stod der Poetry Slam på programmet, hvor den regerende danmarksmester i selvsamme disciplin, Emil Nygaard, performede og fortalte om, hvor han får sin inspiration fra. Før han gik af scenen, gav han et godt råd til publikum: ”Alle kan lave Poetry Slam, for man kan gøre det lige som man vil, og der er ingen fast genre. Bare kast jer ud i det!”

Efter en bid kage og lidt vådt til ganen rundede den talentfulde forfatterinde Lone Aburas aftenen af med oplæg og dialog omkring hendes forfatterskab, samt oplæsning af tekstbidder fra værkerne “Føtexsøen”, “Den svære toer” og “Politisk roman”.


Flere litteraturcaféer følger
De fire skoler i Odense stx og hf skiftes til at arrangere en aften i litteraturens tegn. Tornbjerg Gymnasium er lige nu ved at planlægge næste litteraturcafé, hvor der ligeledes vil være fri entré og åbne døre for alle interesserede.