Fynske gymnasiebands battler til H. C. Andersen Festivals

BAND BATTLE: onsdag d. 24. august bliver det svært at holde danseskoene i ro, når fynske gymnasieelever slår rytmen an og udfolder alle deres talenter på Musikscenen i Munke Mose. 

H. C. Andersen Festivals er netop skudt i gang, og Odense stx og hf tager del i de kulturelle festligheder med lanceringen af arrangementet Band Battle 2016 i Munke Mose.

Fem fynske gymnasiebands har meldt sig til konkurrencen, der går ud på at levere en så fantasifuld, anderledes og tankevækkende performance, som muligt. Dommerpanelet, der består af professionelle fagfolk fra musikbranchen, vil i bedømmelsen også lægge vægt på elevernes evne til at engagere publikum.

Vinderne af Odense stx og hfs Band Battle kan, ud over æren, se frem til skulle stå på scenen til gratiskoncert i Kongens Have 2017.

De fem tilmeldte elevbands kommer fra skolerne: Vestfyns Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Odense Katedralskole og Sct. Knuds Gymnasium, hvorfra hele to elevbands deltager.

Publikum kan se frem til en eventyrlig rejse gennem forskellige tidsaldre og kulturer, hvor genrer som klassisk, jazz, gypsy, funk, folk, rock, electro og metal alle vil kunne spottes.

IMG_1273Mens dommerne voterer, sørger sidste års vindere (billedet), Kantodont fra Tornbjerg Gymnasium, for musik og underholdning.

 

Dato: 24. august 2016

Tid: 15.30-19.00 (Velkomst kl. 16.00)

Sted: Musikscenen i Munke Mose

Bands: Helga og Hippoerne (Sct. Knuds Gym.), LARA (Vestfyns Gym.), Demersal (Tornbjerg Gym.), King Manouche (Odense Katedralskole), Quite Blue (Sct. Knuds Gym.) og Kantodont (vinderbandet 2015)

Dommere: Henrik Kragh – Odense Kulturforvaltning, Kristina Sjögreen – Odense Kulturforvaltning, Theis Juul Langlands – uddannet pianist, spiller i prisvindende Habadekuk, Rannok m.fl.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne!

Vil du vide mere om OS Band Battle 2016?

Kontakt arrangørerne:
Tine Jensen: tj@sctknud-gym.dk og Rasmus Ryrberg Høyer: rh@tornbjerg-gym.dk

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her