Mediefagselever fra vores fire gymnasier var torsdag samlet i Magasinet til den årlige filmgalla i forbindelse med Odense Internationale Filmfestival.
Mulerbandet Odense Klassik leverede musikalsk underholdning, mens eleverne ankom til rød løber og fotografering foran den officielle sponsorvæg.
Har du set billeder fra OFF Filmgalla? ? Et arrangement, hvor publikum først blev underholdt af den oscarnominerede…
Gepostet von Odense STX og HF am Dienstag, 3. September 2019
Kl. 17.00 bød de to værter, som begge er elever fra Odense STX og HF, velkommen til publikum og ikke mindst til aftenens special guest, filminstruktør Aske Bang.
Han startede med at tænde op for det større lærred og vise sin oscarnominerede kortfilm Silent Night fra 2017. Filmen gav anledning til grin, klapsalver og en masse spørgsmål, som Aske efterfølgende tog sig tid til at svare på.
Elevfilm kæmpede om fornem pris
I anden halvdel af arrangement var det elevernes tur til at vise filmtalenternes frem.
Værterne præsenterede således seks kortfilm, som alle blev produceret i regi af Odense STX og HF i løbet af det forgangne skoleår. Tre af dem er vinderfilm fra skolernes lokale filmfestivaler, mens de resterende udspringer af OS Kortfilmsakademi, som blev afholdt i foråret.
Efter alle kortfilm var blevet vist på det store lærred, trak juryen til side for at votere. Ud over Aske Bang var det direktør for Odense Filmværksted, Mette Bihl, som skulle træffe afgørelsen. Hvilken elevfilm skulle vinde hovedpræmien, og hvilket bidrag havde fortjent Special Mention-prisen?
Og vinderen er…
“Filmen, der vinder, er en, der udfordrer virkemidler og kameravinkler. Det er en kortfilm i en velfortalt version”, lød de første hints fra Mette Bihl, inden hun kom med den afslørende ledetråd:
“Det er en film, der jo egentlig siger hele selv: Der er kun én vinder – resten er tabere”.
Og således kunne der kun være tale om én film, nemlig kortfilmen”Ufuldstændig”, hvor plottet er hovedpersonens indre konflikt mellem på den ene side at følge sit hjerte og på den side at tilfredsstille forældrene og deres tårnhøje ambitioner for tilsværelse.
Filmen er produceret af fire elever fra Mulernes Legatskole, som med prisen har vundet et produktionslegat til Odense Filmværksted til en samlet værdi af 50.000 kr.
Andenpladsen – og vinder af et gavekort på 2.000 kr. – gik til en trio fra Sct. Knuds Gymnasium, hvis bidrag var den velproducerede musikvideo “Klima i fokus”.
Du kan se filmen her.
MULERNES VINDER OFF’S FILMAKADEMIPRISMulernes var stærkt repræsenteret ved uddelingen af årets OFF Filmakademi-pris….
Gepostet von Mulernes Legatskole am Donnerstag, 29. August 2019
Kæmpestort tillykke til Magnus, Sebastian og Emil, som blev studenter ????????? i sommer og i dag har vundet…
Gepostet von Sct. Knuds Gymnasium am Donnerstag, 29. August 2019