Der bliver battlet for fuld musik, når bands fra vores fire stx-gymnasier skal dyste om sejren i musikkonkurrencen OS Band Battle 2018.
Odense stx og hf leverer et musikalsk indspark til HCA Festivals, når der torsdag afholdes tredje udgave af OS Band Battle.
Traditionen tro finder arrangementet sted i Munke Mose, hvor bands fra Mulernes Legatskole, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium på skift viser deres musikalske talenter frem for publikum ved Kansascity-scenen.
Dommertrio voterer
Når alle bands har været i aktion, bliver vinderen kåret af et dommerpanel bestående af Henrik Kragh og Kristina Sjögreen fra Odense Kulturforvaltning samt Torben Lykke Olesen, som er uddannet pianist fra Musikkonservatoriet.
Ud over hæderen og et gavekort får vinderbandet en invitation til at optræde til en Torsdagskoncerter i Kongens Have næste sommer. Nøjagtig som sidste års vinder, PAR-DON fra Tornbjerg Gymnasium, fik fornøjelsen af denne sommer, hvor gruppen varmede op for bl.a. Shaka Loveless.
OS Band Battle går i gang kl. 14. Det er gratis og åbent for alle.
Er du glad for musik og god stemning? Så er OS Band Battle lige noget for dig! Som teksten på billedet fortæller, vil…
Geplaatst door Tornbjerg Gymnasium op Maandag 20 augustus 2018
Følgende bands deltager i OS Band Battle 2018:
- Mellow Fellow (Mulernes Legatskole)
- Beyond OK (Odense Katedralskole)
- Kidz (Tornbjerg Gymnasium