Operation Dagsværk gennem elevernes øjne

I går var det OD-dag, Operation Dagsværk, på alle gymnasier. Naturligvis deltog skolerne i Odense stx og hf også i dagen, hvor elever tager arbejdshandskerne på og tjener penge til et velgørende formål.

I år går pengene til unge i Somaliland, som får viden og redskaber til at forme deres egen fremtid. Projektet vil blandt andet oprette elevråd på ti gymnasier i Somaliland og gennem aktiviteter træne 15.000 elever i deres rettigheder, viden om uddannelsespolitik og at føre kampagne med gennemslagskraft, der når ud til unge i hele samfundet og hele vejen op i toppen til magthaverne.

Fire elever overtog i går Odense stx og hfs Instagramkonto. Her gav Christine fra Sct. Knuds Gymnasium, Mathias fra Tornbjerg Gymnasium, Louise fra Odense Katedralskole og Bjørka fra Mulernes Legatskole indblik i, hvordan deres OD-dag forløb.

Se alle billederne fra de fire elever på Instagram her

Læs mere om årets Operation Dagsværk her