Uddannelsesmesse

D. 11. og 12. november var elever fra 8. klasse i Odense på uddannelsesmesse, hvor de hørte om fremtidige uddannelsesmuligheder. Naturligvis var Odense stx og hf på pletten og fortalte de fremmødte elever om, hvordan det er at gå på stx og hf.

Inden uddannelsesmessen var der en filmkonkurrence for gymnasieelever på de fire skole i Odense stx og hf. Opgaven var at lave en kort film om at være gymnasieelev i Odense stx og hf. Vinderfilmen blev nedenstående, som blev fremvist på messen.

Eleverne fra 8. klasse fik en fornemmelse af, hvordan det er at være gymnasieelev gennem blandt andet et kort oplæg, filmen, en folder og ikke mindst en snak med de elever fra stx og hf, der sad ved bordene og svarede på spørgsmål.

Tak for nogle gode dage på uddannelsesmessen. Vi håber, at eleverne fra folkeskolen blev klogere på, hvad det vil sige at være #endelafOS.